Hvilken jord der bedst til højbed

Vi forsøger her at give svaret

Denne type jord skal du gå efter til dit højbed

For et godt liv i dine højbede, er det vigtigt med jord rigt på mineraler. Netop disse mineraler kan du finde i en jord som er rigt på humus. Denne humus opstår efter nedbrydelsen af blade og grene, som du ofte kan finde et stort indhold af i kompostjorden.

Desuden skal du sikre dig en jord, hvor der kommer luft ned. Det vil sige at du skal have fat i en porøs jord, som altså vil sige at den har en løs og let struktur, fyldt med små huller.

Højbed og kompost

Du kan med fordel bruge kompost i dit højbed, det sikre både god gødning og struktur i din jord. Men du skal blande det med sand jord eller spagnum for at det ikke bliver for kraftig en blanding til dine planter.

Sund jord med mineraler og et neutralt reaktionstal

For at planterne i dine højbede har det bedst muligt, er det vigtigt med et forholdsvis neutralt reaktionstal også kendt som pH-værdien. Tallet må hverken være meget basisk eller syrligt, men skal i stedet være så tæt på neutralt som muligt eller inden for 6,8 til 7,5 hvor 7 er det neutrale niveau. Organisk materiale er godt for det meste jord, men alt med måde så tallet heller ikke bliver for lavt.

Sådan tjekker du jorden med en jordbundsanalyse

Hvis du mener at du gør alle de rigtige ting for at passe din jord godt, men dine planter hverken vokser meget eller dine afgrøder aldrig vokser til en ordentlig størrelse. Det kan tyde på at være på tide med en jordbundsanalyse. Analysen kræver ikke meget andet end et analysesæt eller lakmuspapir, som du kan finde på de større planteskoler og butikker.

Dit højbeds højde og beliggenhed har alt med kvaliteten og kvantiteten at gøre

Et godt højbed er ikke ensbetydende med høje kanter. Uanset om du laver et traditionelt højbed med faste kanter lavet i enten træ, metal eller andet kan du nemt nøjes med en jordhøjde omkring 10-20 centimeter, dette gælder også hvis du laver et almindeligt muldbed.

Hvis du tværtimod har drømmen om et højbed med planter du skal gå og nusse omkring og klippe og grave, så kan et højbed i en bedre arbejdshøjde omkring 60-70 centimeter, være den ideelle løsning for dig.

Højden er altså ikke så vigtig, men det er placeringen derimod. Det er begrænset hvor store rødder en plante kan få når den står i et højbed, og derfor skal du være opmærksom på hvor du placerer dine bede, så de står i læ samtidig med at få så meget sol som muligt.

Hvad skal du gøre med jorden før såning?

Før du begynder at så i jorden, skal du sikre dig at jorden er god og har de vigtige mineraler. Det gør du ved at tilføre manglende kompost som både løfter jorden op så du igen kan have den rigtige højde i dit højbed, men også tilfører de rigtige mineraler. Hvis du bruger den traditionelle gødning, skal den første gødning ske når jordtemperaturen er 8 grader eller mere.

Gødning til eller fra?
Forskellige former for gødning

Der er forskellige metoder til at pleje din jord og hvordan du vil dyrke dine afgrøder. Det er altid en mulighed at du kan mixe de forskellige metoder som du tænker er smartest, blandt andet med brug af kompost, som samtidig med at være gødning, også giver jorden den gode luftige struktur. Du kan også vælge at gå fuldt ud med en metode, altså enten gå efter den økologiske metode eller den mere traditionelle metode.

Den traditionelle metode

Du kan både bruge det traditionelle gødning som er færdiglavet og bugner af mikronæringsstoffer og blot skal spredes inden såning og dermed månederne efter fra maj til august.

Et alternativ til pulver gødningen, kan du bruge gødningsvand som skal blandes op med vandet og bruges når du gøder.

Den økologiske metode

Som den traditionelle gødning kan du også købe økologisk gødning i poser, men da det nemt kan rende en hel del op i prisen, kan det hurtigt betale sig at lave en kompost selv og bruge det.

Komposten vender du ned i jorden før og efter såning, mens du strøer komposten mellem planterne i maj, juni, juli, august og september måned.

Vi håber du kunne bruges vores lille guide til hvordan du får mest ud af dine højbede og hvis du mangler et højbed, så er du velkommen til at kontakte os